Vi havde en dejlig uge i Anne og Gerts hus. Huset er stort og passer fint til 5, men der kan sove flere hvis man tager stuen på første i brug. Huset består af tre soveværelser, og 1 toilet, et toilet + bad og et bad i kælderen. Derudover er der to stuer og en havestue i stueplan, og en stor stue på første sal. Haven er fyldt med frugttræer, dog er den ikke ugenert da naboerne er meget tæt på. Huset ligger i et stille villakvarter, ikke langt fra sporvogn og buslinier, men ellers tager det ca 10-15 min at komme ind til Göteborg centrum med bil, der er ikke langt til tre forskellige Supermarkeder Coop. Hemköp og ICA. Der ligger en lille og billig, men ganske fin Thai restaurant ved havnmen ca 15 min gåtur, ellers er der et standard pizzaria i nærheden. Der er heller ikke langt til Saltholm, hvorfra færgerne går ud til øerne i skærgården, men kom tidligt eller tag sporvognen, for der er ikke mange parkeringsmuligheder i Saltholm. Tag evt den langsomme færge til Vrångö, så kommer man rundt og ser de forskellige øer. Liseberg er også et besøg værd, selv om det nu minder meget om Tivoli i København. Vi besøgte også Göteborgs Botaniske have, og Aeromuseet, hvor man kan se alle de gamle fly og helikoptere som det svenske luftvåben har brugt, og få lov at sidde i dem, Aeromuseet ligger i en underjordisk hangar hugget ud af fjeldet. Shopping kan ske i Göteborg centrum, eller Nordstan storcentret, men også i Frölunda Torg som er et storcenter, der ligger ganske tæt på.